Tre danskere får fast VM-plads

Mikkel Michelsen skal sammen med Leon Madsen og Niels-Kristian Iversen repræsentere de danske farver når VM serien grundet Corona-pandamien kører for første gang i 2020.

Det bekræfter VM-arrangøren onsdag, idet Mikkel Michelsen overtager skadede Martin Smolinskis faste plads i serien. Tyskeren var ude for et grimt styrt 22. maj, hvor han pådrog sig brud på hoften og bækkenet og skadede flere nerver.

I løbet af fem uger skal der afvikles otte grandprixer startende fra fredag i næste uge.

Nyt pointsystem på vej fra næste sæson

Gennem flere sæsoner har speedwayfans oplevet, at en kører kan vinde et grandprix, mens en konkurrent kan score flere VM points – i samme grandprix. Fra 2020 indføres et nyt og mere logisk pointsystem som sikrer, at grandprix vinderen også er den som scorer flest point.

Fantastisk sæsonfinale med sølv til Madsen

Leon Madsen viste klassen, da danskeren i sæsonens sidste løb i Torun scorede maksimumpoint og vandt løbet i Polen. Ikke siden 2010 har en kører scoret maksimumpoint i et SGP-løb.

Det var dog ikke helt nok til at slå Bartosz Zmarzlik i den samlede stilling, idet hjemmebanefavoritten allerede i semifinalen afgjorde denne sæsonen VM.

Samlede scorede Zmarzlik 132 point, to foran Madsen og seks foran Emil Sayfutdinov.

– Jeg er naturligvis meget tilfreds som debutant i dette løb og slutte som vicechampion. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at ligge pres på Zmarzlik, men han stod for presset og fortjener også og vinde VM. Jeg håber at give ham endnu mere kamp til stregen, når jeg vender tilbage med fornyet kræfter i næste sæson, sagde den danske sølv-vinder til SGP-reporteren efter løbet.

Som en ekstra bonus i sæsonens sidste løb vandt Niels-Christian Iversen bronze. Samlet slutter Iversen på 10. pladsen men er som 2’er i Challenge grand prix kvalificeret videre til næste års SGP.

Leon Madsen imponerede i flot kulisse

Leon Madsen tog sæsonens anden grandprixsejr, da han lørdag vandt finalen ved grandprixet foran 35.000 tilskuere på Principality Stadium i Cardiff.

I den samlede VM-stilling er danskeren ni point efter polakken Bartosz Zmarzlik forud for det afsluttende grandprix i Polen 5. oktober. Sayfutdinov er på andenpladsen to point foran Madsen.

Trods danskerens gode form må Zmarzlik alligevel betragtes som storfavorit til at tage titlen på hjemmebane, men kan Leon Madsen bare holde sig i top 3 vil det også være imponerende flot.

Madsen har elleve point ned til Fredrik Lingren på fjerdepladsen som den eneste konkurrent til podiet.