Niels-Kristian Iversen slået af tronen

Niels-Kristian Iversen havde chancen for at sætte Dansk rekord med otte DM-titler i træk, men efter en katastrofal 15. heat, hvor vestjyden endte sidst, udnyttede Kenneth Bjerre i stedet momentum og tog DM-titlen med maksimumpoint i de indledende heat, unden overhovedet at skulle bruge point i fianaleheatet.

– Jeg ser mine chancer for at vinde lige så gode, som de har været alle de andre gange. Det er et hårdt felt, og der bliver kamp om det, men jeg ved, hvad der skal til, sagde Niels-Kristian Iversen til DR.dk inden finaledagen.

Læs hele interviewet med den danske rekordholder og kom med en tur på memory lane

Region Varde vinder DM for hold

På hjemmebane i Outrup vandt Region Varde en klar sejr i superfinalen i holdspeedway.

På hjemmebane i Outrup samlede Region Varde 38 point, hvilket rakte til en ganske klar sejr. Slangerup måtte nøjes med sølv, mens Holsted tog sig af bronzemedaljerne. Begge hold sluttede med 31 point.

Iversen DM-vinder for syvende gang i træk

Niels-Kristian Iversen var suveræn lørdag aften og tangerede Ole Olsens rekord med syv DM-titler i træk. DM-finalen blev kørt på Iversens hjemmebane i Esbjerg, hvor den forsvarende mester havde fart i maskinen fra første start.

Iversen vandt alle sine fem indledende heats og havde sikret titlen allerede inden finaleheatet, hvor han blev henvist til tredjepladsen efter Mikkel Michelsen og Nicki Pedersen, der endte med sølv og bronze.

Med DM-titlen tangere Niels-Kristian Iversen også Ole Olsens DM serie med syv titler i træk fra 1967 – 1973. I alt mangler Iversen dog at vinde fem DM-tiler mere for at nå Ole Olsens all time bedste med 12 DM-titler i karrieren.

Sjette DM-guld i træk: Iversen sidder solidt på tronen

Niels-Kristian Iversen sikrede sig fredag aften sin sjette individuelle DM-titel i træk, da han satte konkurrenterne på plads ved finalen i Fjelsted.

– Det er fantastisk. Jeg føler, at jeg kørte rigtig godt, så jeg er selvfølgelig meget tilfreds. Det er dejligt, og når jeg nu har vundet seks gange i træk, kan det vel ikke være helt tilfældigt, sagde Iversen med det store guldsmil på læben til Jydske-Vestkystens udsendte.

Iversen scorede 14 ud af 15 mulige point i sine fem indledende heats. Kenneth Bjerre, Michael Jepsen Jensen og Mikkel B. Jensen nåede alle 12 point – så denne trio nappede de sidste tre pladser i den afsluttende finale.

Den finale vandt Iversen i suveræn stil. Jepsen blev toer, mens Region Vardes Mikkel B. Jensen blev treer.

Finalen blev overværet af blot 1675 tilskuere. Det er det laveste antal tilskuere til en DM-finale i mange år.

Til næste år satser Esbjerg på at afvikle DM-finalen, og så kan Iversen altså nappe den syvende titel i træk på hjemmebane.