Kildemand får årets første danske finaleplads i Sverige

Peter Kildemand sørgede lørdag aften for opmuntring til dansk speedway efter en ellers trøstesløs sæson.

I sæsonens tiende grandprix i Stockholm kørte han sig i finalen som den første dansker i år.

Peter Kildemand sluttede som nummer fire og sidst i finalen, der blev vundet af sloveneren Matej Zagar. Han hentede sin anden grandprixsejr på stribe.