Leon Madsen vinder EM-guld

Danmark fik lørdag aften en europamester i speedway.

Leon Madsen vandt EM-guld i overlegen stil, da han forsvarede sin samlede føring med sejre i alle sine seks heats i polske Chorzów. Dermed bliver Leon Madsen den anden dansker, der vinder EM-guld. I 2016 blev Nicki Pedersen europamester.

EM-titlen kommer efter en hård periode. Leon Madsen har i flere år døjet med skader og sygdom og har derfor kørt i skyggen af blandt andre Nicki Pedersen.

Leon Madsen sluttede med 56 point. Polske Jaroslaw Hampel blev toer med 45 point. Med sejren satser danskeren nu på at have bedre kort på hånden til næste års GP-serie.

– Jeg ved, jeg er blandt kandidaterne til at komme med i VM-serien. Det er det næste store mål for mig, siger europamesteren.