Nicki Pedersens sæson er slut

Nicki Pedersen styrtede voldsomt i speedwayklassikeren Den Gyldne Hjelm, der søndag blev kørt i byen Pardubice i Tjekkiet.

Uheldet skete i finaleheatet, hvor Nicki Pedersen havde arbejdet sig frem på andenpladsen, men da der manglede halvanden omgang gik det galt, da han forsøgte at overhale russiske Emil Sayfutdinov, som vandt løbet.

Lørdag aften kunne Nicki Pedersen ellers lade sig kåre som europamester, da han triumferede i den polske by Rybnik. Derfor rammer uheldet også dobbelt uheldigt, idet han i øjeblikket ligger nummer ni som bedste dansker i grand-prix serien, hvor kun de otte bedste kvalificere sig direkte til næste års serie.

Nicki Pedersen skal håbe på, at få et af de fire wildcard til næste sæson. Som tredobbelt verdensmester kan han ligne et godt bud på et wildcard. Får han det, kan det igen ramme de øvrige danskere.

Niels-Kristian Iversen og Peter Kildemand ligger pt. nummer 11 og 12, og kommer ingen danskere blandt de otte bedste, og går et af de fire wildcard til Nicki Pedersen, risikerer Danmark at få færre kørere med i næste sæsons serie, da det langt fra er kutyme, at et land får tre wildcards.