Niels-Kristian Iversen kører sig tilbage i VM-serien

Der var opmuntring til dansk speedway lørdag aften i det sydlige Tyskland.

Her kørte 36-årige Niels-Kristian Iversen sig tilbage i det fornemme speedwayselskab, da han kvalificerede sig til næste års VM-serie. Det skete, da Niels-Kristian Iversen sluttede som nummer to i Speedway GP Challenge, der blev kørt i tyske Landshut.

Til gengæld lykkes det ikke for Kenneth Bjerre og Hans Andersen at køre sig blandt de tre bedste. Kravet for at kvalificere sig var en plads i top-3 blandt de 16 kørere, der var nået til finaleaftenen.

Relateret
Tre danske kørere til GP Challenge i Tyskland