Zmarzlik suveræn på svær bane i Cardiff

Danske Nicki Pedersen var ikke på toppen og missede endnu engang at kvalificere sig til semifinalen. Pedersen havde ellers færten i sit sidste heat, men han fik ikke ordentlig fat i slageren da kursen skulle sættes i sving tre, hvorefter det så ud som om han gav op. Danskeren endte sidst i heatet og sluttede på 13. pladsen med seks point.

I stedet viste Bartosz Zmarzlik stor styrke, da polakken med sin femte heatsejr vandt et flot finaleheat foran hjemmefavoritten Tai Woffinden, der dog alligevel udbyggede føringen i den samlede stilling til 20 point foran Fredrik Lindgren. Derefter følger fire kørere indenfor otte point.

Aftenens dramatiske højdepunkt indtraf i semifinale to, hvor den forsvarende verdensmester Jason Doyle var ude for et grimt styrt. Officials var længe omkring den australske verdensmester, inden han stille blev båret ind i ambulancen.

Vi håber alle det bedste for Doyle. Det så slemt ud.