Artem Laguta ny verdensmester

Russeren vandt med tre points forspring ned til den forsvarende mester Bartosz Zmarzlik. Trods en lidt nervøs start satte Artem Laguta det hele på plads i semifinalen, hvor han sejrede over netop Bartosz Zmarzlik. I alt fem grand-prix sejre og 192 p. blev det til for russeren.

Danske Leon Madsen sluttede som nr. tre i semifinaleheatet mod Laguta og Zmarzlik. Leon Madsen sluttede årets sidste grad-prix på syvendepladsen med 108 p. i alt, mens Anders Thomsen sluttede som nr. elleve med 73 p.

Med syvendepladsen er Leon Madsen ikke garanteret en plads i næste års serie, da kun top-6 får automatisk adgang. Det vil nu kræve et wild card.

Bartosz Zmarzlik genvandt VM-titlen

Bartosz Zmarzlik genvandt VM-tilen da årets sidste grand prix blev afviklet i Torun.

Bedste dansker blev Leon Madsen på en samlet 5. plads, hvilket giver adgang til næste års SGP.

Til gengæld blev 2020 ikke året som Niels-Kristian Iversen vil huske tilbage på med glæde, da den uheldige dansker i hans næstsidste heat måtte udgå efter et styrt i hans SGP-løb nr. 100.

Nyt pointsystem på vej fra næste sæson

Gennem flere sæsoner har speedwayfans oplevet, at en kører kan vinde et grandprix, mens en konkurrent kan score flere VM points – i samme grandprix. Fra 2020 indføres et nyt og mere logisk pointsystem som sikrer, at grandprix vinderen også er den som scorer flest point.

Tai Woffinden verdensmester for tredje gang

Trods styrt og udelukkelse i 11. vandt Tai Woffinden med 139 point sin tredje VM-titel lørdag aften i Torun. Sølv og bronze gik til Bartosz Zmarzlik (129) og Fredrik Lindgren (109)

Tai Woffinden vandt også finaleheatet foran Artem Laguta, Emil Sayfutdinov, og Niels-Kristian Iversen, der sneg sig med til semifinalen, som danskeren også vandt foran verdensmesteren, inden tingene blev sat på plads i sæsonens sidste heat.

Nicki Pedersen havde også muligheden for at kvalificere sig til semifinalen, men danskeren svigtede og sluttede sidst i 20. heat. Nicki Pedersen slutter sæsonen på 11. pladsen med 74 point og skal nu håbe på at få tildelt et nyt wildcard for at kunne deltage i næste års grad-prix serie, hvor Niels-Kristian Iversen er kvalificeret gennem GP Challenge tidligere på sæsonen.

Stort tillykke til Tai Woffinden

Australske Jason Doyle vinder sit første VM i speedway

Australske Jason Doyle er ny verdensmester i speedway, efter at han lørdag vandt det australske grandprix i Melbourne, hvor sæsonens sidste løb blev kørt.

Det er første gang, at han bliver verdensmester, og det er første gang, at en australier vinder VM på hjemmebane i Australien.

Allerede tidligt i grandprixet lå det fast, at Doyle ville blive verdensmester, men det fik ham ikke til at slippe gashåndtaget.

Doyle blæste i finalen og vandt den, og han slog også danske Nicki Pedersens rekord for flest finaler på en sæson. Pedersen havde opnået ni, men Doyle kørte sig i sin tiende finale i sæsonen.

Der var en enkelt dansker med i Australiens Grand Prix, og det var Peter Kildemand, der fik en 11.-plads. Kildemand blev samlet nummer 13 i VM-serien, mens Niels-Kristian Iversen samlet blev nummer 15.

Hancock verdensmester for fjerde gang

Stort tillykke til 46-årige Greg Hancock, der allerede i sit første heat kom først over stregen og kunne hæve armene i begejstring over sit fjerde verdensmesterskab.

Hancock tog føringen allerede fra start i sit første heat men blev overhalet undervejs. På næstsidste omgang fandt han igen slageren til at bære ham i front og køre først over stregen.

Dermed behøvede Hancock kun et heat til at sikre sig de nødvendige tre point for at sikre sig titlen. Det er 19 år siden at den populære amerikaner tog sin første titel.

Tai Woffinden og Bartosz Zmarzlik endte med sølv og bronze.